Biografi

Som aktiv historiker har jeg beskæftiget mig med en bred vifte af emner, blandt andet pressehistorie, idéhistorie, kunsthistorie, socialhistorie og økohistorie (miljøhistorie). Det sidste var emnet for min disputats Den danske Revolution 1500-1800 – en økohistorisk tolkning(Gyldendal 1992 og senere; engelsksproget udgave på CUP 1996 og senere).

Efter en årrække som museumsinspektør og museumsdirektør blev jeg i 2002 ansat som lektor, senere institutleder ved Grønlands Universitet/Ilisimatusarfik i Nuuk med undervisning og forskning i Grønlands og Nordatlantens historie som hovedopgave.

Jeg begyndte snævert med en bog om herrnhuterne i Grønland (2003, skrevet sammen med min kone, cand.theol., ph.d. Kathrine Kjærgaard). Siden har jeg gradvis udvidet perspektivet til at omfatte Grønlands og Nordatlantens globalhistoriske position. Et centralt spørgsmål i denne sammenhæng er Grønlands statsretlige stilling, hvor jeg er gået op imod den gængse opfattelse af Grønland som en dansk koloni. I afhandlingsform såvel som i radio og aviser har jeg argumenteret for, at Grønland er en tusind år gammel nordisk søsternation, og at den danske tilstedeværelse i Grønland intet har med kolonialisme eller imperialisme at gøre. Herom har der siden 2015 udspundet sig en til tider ret ophedet diskussion med mange vidt forskellige deltagere.

Den langstrakte diskussion om Grønland (og, undertiden, de andre nordatlantiske øer) har ført mig ind på en historisk undersøgelse af kolonialisme og imperialisme i det hele taget. Her er jeg nået frem til, at den europæiske imperialisme siden første halvdel af 1800-tallet bedst forstås som et moderniseringsforsøg på global skala.

Asiens og ikke mindst Afrikas overvældende problemer i dag med mislykkede stater, borgerkrige, overbefolkning og deraf afledte flygtningestrømme – fortrinsvis rettet mod de selvsamme gamle moderlande, som man så hånligt tog afsked med i 1950erne og 1960erne – er ikke kommet med kolonialismen, men med dens ophør, altså med afkoloniseringen, der i dag fremstår som intet mindre end efterkrigstidens største politiske katastrofe.

En kronik herom den 3. januar 2016 i dagbladet Politiken vakte opmærksomhed og udløste en ærefuld opfordring om at udvide teksten til en bog. Denne opgave har vist sig større og mindre ligetil end ventet. Men jeg tror, der omsider er lys for enden af tunnelen.

Derudover arbejder jeg på en monografi om Grønlands historie fra tidernes morgen til i dag, bestilt af CUP.